Broccolideller
Broccoli er en af de mest næringsrige grøntsager og er en rig kilde til calcium og virker samtidig kræftforebyggende. Derfor blev jeg så begejstret, da jeg fandt denne opskrift, der får broccoli til at smage helt fantastisk. Lav gerne en dobbeltportion, så du kan fryse dem ned og tage dem op igen efter behov, fx i madpakken.
Ingredienser:
- 1 broccolihoved
- 2 fed hvidløg
- 1 rødløg
- 1 bundt persille eller 3 spsk frossen persille
- Skal af 1/2 øko citron
- 1/2 chili
- 1/2 tsk paprika
- 100 g gedefeta
- 3 æg
- 3 spsk majsmel
- 3 æg
- 1 tsk salt
- Friskværnet peber
- Kokosolie til stegning
Tilberedning:
Hak broccoli fint i en foodprocessor
Hak hvidløg, løg og chili
Bland alle ingredienserne undtagen feta sammen i en skål. Smuldr fetaen ned i farsen, der må gerne være store stykker.
Form små frikadellerne af farsen med en ske og pres væden ud. Steg dem i kokosolie. De kan godt være lidt skrøbelige, men øvelse gør mester :-)