Burger med søde kartoffelfritter og aioli

Burger sweet potato fries

Hvem siger man ikke må spise burger og samtidig leve sundt? Her er et alternativt bud på en snasket burger, som du sandsynligvis craver i din nestingfase.

Ingredienser (2-3 personer):

  • 400 g øko oksekød (eller plantefars)
  • Evt. grillkrydderi
  • Øko smør
  • Grove burgerboller (fx glutenfri havreboller, se openingfasen)
  • Grønt til burgeren fx salat, tomat i skiver, agurk i skiver, avocado og rødløg.
  • 2 pakker søde kartofler (ca. 1 kg)
  • 2-3 fed hvidløg, finthakket
  • Olivenolie
  • Frisk eller tørret rosmarin eller timian
  • Salt og friskkværnet peber
  • 3 spsk øko mayonaisse
  • 1 fed hvidløg, presset
  • Salt

Tilberedning:

Skyl de søde kartofler og skær dem i både. Placer dem på en bageplade og bland med hvidløg, olivenolie og krydderier. Bag dem i ovnen ved 180grader i ca. 30-40 min, eller til de er bløde indeni.

Rør mayo, hvidløg og salt sammen til aioli. Skær alle grøntsager ud til burgeren.

Form bøffer af oksekødet, krydr dem og steg dem i smeltet smør på en pande. Rist bollerne på en brødrister. Anret din burger og spis den med fritter og aioli til.